• Events
  • Betingelser
  • Registrer nyt medlem
  • Log ud
  • Log ind
  • Nyt event
  • Ret profil

Kulturelt Samvirke Randers

KULTURELT SAMVIRKE ARBEJDER FOR AT STYRKE DET KULTURELLE LIV I RANDERS OG ER EN PARAPLYORGANISATION FOR ALLE, DER HAR MED KULTUR AT GØRE!

  • FORSIDE
  • MEDLEMMER
  • Privatlivspolitik

Det blev noget med at sejle v/ Emil Erichsen

28. april 2017 af Jørn Bjerre

Det blev noget med at sejle
Foredrag v/ Emil Erichsen – Skipper på Havana
I dette underholdende og eksotiske foredrag fortæller Emil om de mange oplevelser og erfaringer, som han har gjort sig undervejs på rejserne med Havana. Han fortæller autentisk og energisk om livet som skipper, det at rejse jorden rundt, når man kun er i starten af 20’erne og det ansvar der følger med. Emil tager deltagerne med på en rejse ud i den store verden, og beretter også om, hvordan det har været at medvirke i “Kurs mod fjerne kyster”, og samtidig have hele Danmark med sig på eventyr.

Emil Erichsen er den fødte sejler. Som 11-årig overtog han selv rorpinden i sin første Optimistjolle. Siden blev det til masser af kapsejlads i Europajolle og på landsholdet i Laserjolle. Efter gymnasiet uddannede Emil sig til dykkerinstruktør og arbejdede på en dykkerskole på Bali. Hjemme igen tog han job som sejlinstruktør og som produktionsassistent på blandt andet TV-programmet X-Factor. I sommeren 2013 kastede han sammen med sin lillebror Theis fortøjningerne for at tage ud på en 3 år lang jordomsejling. Det er blevet til de meget populære tv-programmer på TV2 “Kurs mod fjerne kyster”, der følger drengenes tur ud i den store verden med alt hvad dertil hører af udfordringer og eventyr.

Passionen for at sejle går igen hos familien. Ligesom Emils far Mikkel Beha Erichsen selv voksede op på Nordkaperen, med sin far, Troels Kløvedal, har Emil og lillebroren Theis arvet glæden ved sejlads fra deres forældre.

På farten med USA-korrespondent – Jesper Steinmetz

28. april 2017 af Jørn Bjerre

Det er lykkedes AOF Randers at få et eksklusivt foredrag med Jesper Steinmetz.
Næsten hver uge sætter Jesper Steinmetz sig op i et fly for at rapportere fra et nyt hjørne af USA. Han har siden 2010 været TV2s USA-korrespondent og har indtil nu produceret reportager til de danske tv-seere fra 43 stater, ligesom han har dækket en stor del af Sydamerika.
I sit foredrag fortæller Jesper Steinmetz om livet som korrespondent. Han tager os med til præsidentvalgkamp, på besøg hos Præsidenten i Det Hvide Hus, til naturkatastrofer, Oscar-uddeling og til de fattigste hjørner af USA.

Jesper Steinmetz, født 1967, har været journalist i 19 år. Først politisk reporter på Jyllands-Posten, derefter på TV-Avisens Christiansborg-redaktion, og siden 2001 ansat på TV2 Nyhederne.
Han har været en af Nyhedernes faste studieværter på aftenudsendelserne kl. 19 og 22, hvor han opnåede stor erfaring indenfor skarpe interviews og levende debatter. Ydermere har han været vært på TV2 Nyhedernes nytårskavalkade og kongelige transmissioner.
Jesper Steinmetz er desuden kåret til den bedste mandlige tv-vært i Danmark 2007 på den store tv-festival. Senest blev han også i 2009 kåret som årets tv-vært. Siden 2010 har han været TV2s USA-korrespondent og har dækket skelsættende begivenheder i både Nord- og Sydamerika.
Jesper Steinmetz skrev i 2011 bogen “Come on America” om sit møde med USA.
Kom til dette enestående eksklusive foredrag med Jesper Steinmetz.

Bag om operation X v/ Morten Spiegelhauer

24. april 2017 af Jørn Bjerre

BAG OM OPERATION X v/ Morten Spiegelhauer

I foredraget ”Bag om Operation X” giver Morten Spiegelhauer publikum historierne bag det anmelderroste, prisbelønnede og ikke mindst debatskabende TV-program ”Operation X” – fra de mange overvejelser og anstrengelser til resultaterne og ikke mindst konsekvenserne…
Som frontfigur på TV2 programmet har Morten Spiegelhauer gennem mere end 12 år gennemført flere hundrede konfrontationer med alt fra hundehandlere og hårde kriminelle til direktører og ministre.
Hver gang har han måttet mobilisere sit personlige mod, og det har ikke været uden personlige konsekvenser. For Morten Spiegelhauer har ofte været nødt til at overskride sine egne personlige grænser i forbindelse med arbejdet på ”Operation X”, og desværre er det også gået ud over privatlivet.
Han har skulle forholde sig til dødstrusler og har i en periode måttet gå under jorden med familien. Men det har ikke afholdt ham fra at fortsætte som vært på det afslørende TV-program…
Fakta
Morten Spiegelhauer er dansk journalist og TV vært på TV 2 programmet ”Operation X”.
I 1991 og to år frem arbejdede han frivilligt for Månedsbladet Press, hvorefter han søgte ind på Danmarks Journalisthøjskole og blev færdig i 1997. Efter endt uddannelse blev han ansat på DR’s Ungdomsafdeling “Go” og flyttede et år senere til programmet ”U-land”, hvor han bl.a. lavede tv til DR2 og radio til P1 og P3. I 2000 var han med til, som bl.a. vært, at starte fornyelsen af radioavisen P3 Nyhederne. Morten Spiegelhauer stoppede i maj 2004 på Danmarks Radio for at blive vært på TV 2.
I 2007 udkom bogen ”Operation Spiegelhauer”, der fortæller om det risikable og nervepirrende job som vært på ”Operation X”, og om hvordan mange af udsendelserne har påvirket ham selv og hans eget liv.

“Størst” v/Peter Ingemann

24. april 2017 af Jørn Bjerre

STØRST.. v/Peter Ingemann
Underholdende foredrag om den populære programserie Størst med Peter Ingemann.
Størst – er TV2s nye rejseprogram om de største og mest fascinerende ting i verden.
Programmet har gået sin sejrsgang på skærmen og har fået nogle af de højeste karakterer nogensinde for et livsstilsprogram.
Kom med værten, Peter Ingemann, bag kulisserne på dette populære program, og hør nogle af hemmelighederne bag succesen og alle de sjove sidehistorier – som ikke kom med i programmet.
Foredraget krydres med klip fra Størst.
Kom og mød en veloplagt Peter Ingemann, der med sit gode humør giver os en underholdene aften med stof til eftertanke.

Food Maker Randers – “Vi leger med mad”

24. april 2017 af Jørn Bjerre

  • Det er for unge mellem 16-28 år, der laver events om mad sammen med andre unge.

Projektet har været en kæmpesucces i Aarhus og nu er startskuddet endelig gået i Randers.

Eventsene handler om fællesskab og madglæde, og det at turde at prøve noget nyt. Du vil få udvidet din kogebog af gode retter, og med retter som du nemt kan tilberede.

Du kan selv være med til at bestemme, hvad der skal laves næste gang – om du synes der skal laves spændende pizzaer, krydrede gryderetter eller kinesisk mad.

Du kunne også være vært for en aften, hvor det er dig der har fået idéen til, hvad der skal tilberedes til næst gang.

Hvem ved – måske er det her, du får venner for livet?

Simon Krohn – Filosofien bag yoga

24. april 2017 af Jørn Bjerre

Yoga bliver ofte forbundet med smidighed, sundhed og stresshåndtering, men de fleste har alligevel en fornemmelse af, at yoga er langt mere og dybere end det. Simon Krohn, forfatter til den anmelderroste bog “Nærmere noget”, giver i dette foredrag en underholdende introduktion til de tanker, der ligger til grund for yogatraditionen. Du behøver hverken dyrke yoga eller tro på reinkarnation for at kunne genkende dig selv i tankerne. Den indiske visdom foldes ud på en måde, som kan kobles direkte til vores moderne vestlige liv og samtidig er tro mod den oprindelige filosofi.

Om Simon Krohn

Simon Krohn er uddannet yogalærer og underviser til dagligt på Hamsa Yoga Studio på Nørrebro. Han er som den første i landet blevet certificeret på det højeste niveau inden for Yoga Alliance. Han er cand.mag. i filosofi med fokus på indisk filosofi og studerede blandt andet et år på Banaras Hindu University i Indien. Simon er efteruddannet i kropsterapi og har deltaget i flere sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter både som testperson og som konsulent. Han har undervist i yoga og meditation i mere end 15 år og er en landets mest efterspurgte yogalærere.

  • « Forrige side
  • 1
  • …
  • 12
  • 13
  • 14
  • www.ksranders.dk
  • Stemannsgade 9C
  • 8900 Randers C
  • 86 43 86 88
  • kultureltsamvirke@gmail.com

Copyright © 2023 · Kulturelt Samvirke Randers

Copyright © 2023 · KS randers til Genesis Framework · WordPress · Log ind