- Venue:
- Værket
- Dato start:
- 29. april 2020
- Tid start:
- 19:30
I anledning af foråret og den kommende sommer åbner Mendelssohn, Rasmussen og Jersild døren ind til en verden af magi og fortryllende sommerstemning. Fuld af stormende og glødende begejstring udfolder Mendelssohn i sin Oktet et medrivende eventyr om både elverdans og hekse på Bloksbjerg.
I Rasmussens Blæserkvintet træder lytteren ind i et smukt guldaldermaleri med bøgeskove, bølgende kornmarker og idylliske skovsøer. “At spille i skoven” er en levende strøm af toner og rytmer med den danske natur som inspiration tilsat en knivspids luftig elegance fra Jersilds studietid i Frankrig.
Som kontrast rammer den jordiske virkelighed i Carl Nielsens Serenata in vano – forgæves serenade – hvor den forelskede kavaler forsøger at gøre den unge pige blød om hjertet, men skuffet må gå hjem igen med uforrettet sag.
PROGRAM:
Peter Rasmussen:
Blæserkvintet
Carl Nielsen:
Serenata in Vano for klarinet, fagot, horn, cello og kontrabas
Jørgen Jersild:
“At spille i skoven” – Serenade for blæserkvintet
Felix Mendelssohn:
Oktet i Es-dur