Bror Gunnar Jansson er et svensk “One Man Band”, der udøver en hybrid garageagtig stil af blues og folk musik, Han er en gådefuld og anderledes musiker, – der arbejder med en minimalistiske stil som både indeholder og frigører noget vildt og kraftfuldt. Bror Gunnar Jansson blev introduceret til musikkens store verdener, før han selv blev født. Han er sammen med sin søster fjerde generation af musikere i sin familie. Hans far Kjell Jansson er en velkendt bassist, der har turneret med jazzlegender som Chet Baker, Toots Thielemanns og Dexter Gordon. (Kjell Jansson skulle have spillet med Mr. Bo på festivalen i 2017, – men blev desværre syg)
Han tilbragte meget af sin ungdomstid i jazzklubben Nefertiti i Göteborg. Han spillede som ung i mange forskellige bands og projekter. Senere tog han en bachelorgrad som en “individuel musiker” på universitetet i Göteborg, hvorefter han i nogle år kun arbejdede med sin kunst. Han udgav sit selvbetitlede debut soloalbum i 2012, – som fik nogle rigtig gode anmeldelser. Derefter udgav han to år senere en EP/(LP) , der blev produceret i 49 håndlavede kopier og udsolgt på en dag. Senere samme år udgav sit andet solo album “Moan Snake Moan”. Dette album blev en meget stor succes og blev valgt til i det franske Canal + -program som “Album of the Week”i 2014, – hvor Bror Gunnar blev kaldt “årets åbenbaring”. Nu har han i 2017 udgivet sit fremragende og anmelderroste solo album The Great Unknown Part I & II.