Troels Trier debuterede som sangskriver i 1969 og kan derfor fejre sit 50-års jubilæum som scenekunstner.
Han kan også med rette kalde sig multikunstner. Som musiker, sanger, entertainer, skuespiller, komponist, forfatter, billedkunstner, keramiker m.m. mangler han efterhånden kun at tilføje ”balletdanser” til rækken af kunstneriske discipliner, som han har beskæftiget sig med i sin lange karriere.
Men hvem ved, hvad fremtiden bringer!
I de senere år har maleriet dog fyldt det meste og har resulteret i talrige udstillinger i gallerier og kunsthaller over hele landet.
Oplev Troels Trier-showet ‘Fra Røde Mor til Grøn Far’ i Randers Festuge på Underværket 14. august 2019.
Køb billet kr. 175,- plus gebyr på Yourticket.dk