Fyraftensmøde med Asker Stig Nielsen

Fyraftensmøde med Asker Stig Nielsen

Psykiatrisk Klinik Randers, Speciallæge i psykiatri

Asker Stig Nielsen vil forsøge at nedbryde noget af det tabu, der er omkring psykisk sygdom og psykisk sårbarhed. Han vil komme ind på hvad diagnoser egentlig er for en størrelse og hvorfor vi bruger dem. Men vigtigst af alt, så vil han meget gerne forsøge at svare på jeres spørgsmål omkring netop dette emne, for at give en større forståelse af psykisk sygdom og generel sårbarhed.
Kom og deltag, lyt og få mulighed for at stille spørgsmål til en fagperson og vær med til at bryde tabuet om psykisk sårbarhed! #brydtabuet

Vi glæder os til at se dig til vores fyraftensmøde den 22. oktober kl 16.30 til 18. i Fritidscentret Randers.

Start 22-10-2019, kl. 16:30 til 18:00

Hold 12933

Fritidscentret, Vestergade 15, 8900 Randers C

Pris 25,-

Klik på link for mere info:

https://randers.aof.dk/kurser/Foredrag+og+debat/Debat+og+dialog/4727834/

 

Sind og AOF Randers sætter fokus på det skrøbelige sind gennem en række foredrag i denne sæson
Under #BRYDTABUET kom der stor fokus på det uperfekte, komplicerede og udfordrende liv. Der blev inviteret med til hverdagen bag facaderne og der blev vist nuancer af, hvordan livet også kan tage sig ud. Mange af os har ”noget”, der udfordrer os i hverdagen, men graden og kompleksiteten af disse udfordringer kan være meget forskellige. Lige fra dagligdags bekymringer og let melankoli til invaliderende angst, dyb depression og skizofreni.
På trods af en spirende åbenhed i samfundet og den offentlige sfære, er psykisk sygdom stadig omgærdet af et stort tabu og mange mennesker holder deres udfordringer skjult af frygt for stigmatisering og fordomsfuldhed.
Sind og AOF vil gerne åbne en dør til det komplicerede liv ved, at lade en række mennesker åbent og ærligt fortælle om deres liv og hvordan de har fundet vej, til en meningsfuld tilværelse med indhold og glæder.
Kom og hør personlige hverdagsberetninger, få viden og indsigt i psykisk sårbarhed. Måske finder vi ud af at der i psykisk sårbarhed er en psykisk styrke, som vi kan lære at bruge. Bliv klogere på andre og måske også på dig selv!