Pris kr. 150,- (ikke medlemmer kr. 200,-)
Jazzens Venner i Randers præsenterer verdensklasse jazz med klarinettisten Ken Peplowski fra New York. Han er en af nutidens førende eksponenter for swing musik med hele verden som sin arbejdsplads.
Ken Peplowski kan på sin turne i Danmark opleves med en stærk skandinavisk trio med pianisten Ole Kock Hansen (DR-big bandet, NHØP, oma), bassisten Hans Backenroth, der er Sveriges mest efterspurgte bassist og trommeslageren Kristian Leth.
Publikum kan forvente en jazzoplevelse fra øverste hylde, når new york’eren Ken Peplowski møder denne skandinavisk toptrio.
Ken Peplowski er især kendt for sit uovertrufne klarinetspil, som uden tvivl er i verdensklasse.
Gentagne gange er Peplowski udnævnt som jazzens bedste klarinettist og en oplagt arvtager til Benny Goodman.
Men også Peplowskis saxofonspil er en stor oplevelse og i særklasse.