- Venue:
- Underværket, Stemannsgade 9C Randers C, 8900 Danmark
- Dato start:
- 03. november 2018
- Dato slut:
- 03. november 2018
- Tid start:
- 10:00
- Tid end:
- 15:00
Siden 2010 har Ordets Dag haft til formål at sætte spot på lokale bogsnedkere i håb om at flere skulle få øjnene op for denne hemmelige litterære skat, byen rummer. I år sker det for 9. gang på Underværket i Randers, hvor 7 bøger er indstillet til årets pris. Internationalt anerkendt forfatter, kulturpersonpersonlighed og Randers-fødte Karin Michaëlis danner rammen for dagen, hvor Jakob Knudsens (1858-1917) forfatterskab debatteres.
8 priser er til dags dato blevet uddelt. 95 forfattere, hvoraf flere har flere bøger på samvittigheden, har været nomineret. Bogtårnet af Randers-litteratur vokser og vokser fra år til år.
Ser vi bort fra berømte Henrik Pontoppidan og den 236-årige Steen Steensen Blicher, der begge er blandt det fornemmeste selskab i den nationale litterære kanon, findes mange fine Randers-forfattere med pæne placeringer. Sidste års vinder af Michaëlis-prisen, professor Svend Brinkmann, er et godt eksempel. Ligesom Henriette E. Møller, der har udviklet sit forfatterskab med Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat i ryggen. Eller etablerede Randers-forfattere, der holder foredrag om deres værker: Marianne Hesselholt, Anette Broberg Knudsen, Aase Thomassen, Benny Adriansen, blot for at nævne nogle.