• Events
  • Betingelser
  • Registrer nyt medlem
  • Log ud
  • Log ind
  • Nyt event
  • Ret profil

Kulturelt Samvirke Randers

KULTURELT SAMVIRKE ARBEJDER FOR AT STYRKE DET KULTURELLE LIV I RANDERS OG ER EN PARAPLYORGANISATION FOR ALLE, DER HAR MED KULTUR AT GØRE!

  • FORSIDE
  • OM KULTURELT SAMVIRKE
  • MEDLEMMER
  • BESTYRELSEN
    • Privatlivspolitik

Astrologi foredragsrække med astrolog Jan Schultz

08. januar 2022, kl. 12:00 af Per Havshøj

I 4 foredrag vil Astrolog Jan Schultz fortælle om at forstå livets kredsløb – Tanker om karma, skæbne, fri vilje og reinkarnation – Parforhold eller singleliv – samt Coronaen og den nye tidsalder.

Tilmeld dig alle 4 lørdage fra kl 12-15 til en samlet pris af 335 kr. på telefon 69607005 eller e-mail på anth@aof.dk.

Det første foredrag er den 8. januar kl. 12 i Fritidscentret i Randers. Du kan læse mere og tilmelde dig enkelte foredrag på AOF.dk eller klikke på linket her: https://aof.dk/kurser/foredrag-og-debat/?departments=6721&page=1

 

Hvordan bruger DU naturen i din hverdag

13. december 2021, kl. 18:30 af Per Havshøj

Hvorfor er naturen god for os mennesker? Hvilke fordele er der ved at bruge naturen i vores hverdag og hvad gør naturen ved os?

Kom og hør Gitte og Ole Stellan fortælle om, hvad naturen gør ved os mennesker. Hvilke udfordringer der er ved, at så mange af os bor i byerne og har glemt, hvordan vi bruger naturen i vores hverdag. Vi kommer ind på, hvordan vi kompenserer for denne nutidige levemåde.

Vi mennesker har en naturlig forbindelse med naturen, da vi tidligere levede i naturen og af naturen. Nutidens teknologi sløver vores sanser, og vores nervesystem påvirkes negativ, når vi ikke jævnligt har kontakt med naturen.

Kom med, bliv inspireret og hør, hvordan du nemt kan bruge naturen i din travle hverdag, den 13. december kl. 18.30 i Fritidscentret i Randers.

Læs mere og tilmeld dig på AOF.dk eller klik på linket: https://aof.dk/kurser/foredrag-og-debat/naturen/aof-randers-foredrag/6622111000/hvordan-bruger-du-naturen-i-din-hverdag/20676/

 

Kineserner kommer! Men hvad vil de egentlig her? v/Iben Sønderup

01. december 2021, kl. 19:00 af Per Havshøj

Hvorfor er verdens mest folkerige nation – Kina – så interesseret i et af verdens mindste lande – Danmark?

Kineserne kommer! – Men hvad vil de egentlig her?

Kina og Danmark har i 2020 haft 70 års jubilæum for samarbejde. Men hvad er det, der knytter Kina og Danmark sammen? Hvilke historiske begivenheder og kulturelle samarbejdsprojekter har haft indflydelse på Kinas relation til Danmark? Og hvordan ser det ud i fremtiden efter corona-pandemiens hærgen?

  • Vidste du, at kineserne danser på gaden?
  • Hvorfor vil kineserne lave en kopi af Randers?
  • Har en dansker en kinamands chance for at finde rundt i en kinesisk storby uden Google Maps?

Iben Sønderup har familiemæssige bånd til Kina og har rejst i Kina. Med visuel formidling og historiefortælling giver hun i sit foredrag sit syn på kinesisk kultur og tænkning. Foredraget lægger op til overvejelser over, hvordan Danmarks og Kinas relation kan udvikle sig fremover.

Iben Sønderup er

  • Cand.mag., lektor
  • Politiker i Randers for Socialdemokratiet
  • Forfatter til e-bogen Medier og markedsføring
  • Medforfatter til den videnskabelige artikel ”Den kognitive semantiks menneske- og sprogsyn”, skrevet sammen med prodekan ved Aarhus Universitet, Anne Marie Pahuus
  • Sangerinde i det randrusianske gospelkor Growing Gospel
  • Sprognørd, naturelsker og rejsefreak

Læs mere og tilmeld dig på AOF.dk eller klik på linket: https://aof.dk/kurser/foredrag-og-debat/debat-og-dialog/aof-randers-foredrag/6621211010/kineserner-kommer-men-hvad-vil-de-egentlig-her/19748/

Pigen under vandet – en autobiografisk fortælling

30. november 2021, kl. 19:00 af Per Havshøj

Pigen under vandet er en autobiografisk fortælling om et barndomstraume, om dysfunktionen det førte med sig, og ikke mindst, at transformation og personlig frigørelse er mulig, når identifikation med traumet slippes. Oplev Lotte Arnsbjergs forestilling, hvor hun bl.a. beretter om seksuelle overgreb i tidlig barndom. Desuden vil Kurt Kyed, der i dag arbejder med Recovery i Psykiatriens hus i Randers, følge med og give et oplæg i forbindelse med forestillingen. Kurt har selv oplevet seksuelle overgreb og vold fra en tidlig alder og er blevet rost til skyerne for sine formidlings evner.

AOF og Sind Randers har i forbindelse med #BRYDTABUET, sammen forsøgt at sætte fokus på det uperfekte, komplicerede og udfordrende liv. Under dette # blev der inviteret med til hverdagen bag facaderne og der blev vist nuancer af hvordan livet kan se ud for os hver især. Det hele begyndte i 2019 og fortsætter, bl.a. med denne fortælling.

Læs mere og tilmeld dig på AOF.dk eller klik på linket:  https://aof.dk/kurser/foredrag-og-debat/debat-og-dialog/aof-randers-foredrag/6621211019/pigen-under-vandet-en-autobiografisk-fortaelling/19874/

Baggrund Pigen under vandet

I 2013 opførte Lotte Arnsbjerg for første gang en central historie fra sit eget liv. Historien om seksuelle overgreb i tidlig barndom. Lottes personlige beretning har et post #metoo budskab med fokus på frigørelse fra offeridentitet.

Forestillingen viser gennem musik, poesi og smukke video projektioner en stærk rejse fra en barsk historie frem mod et fremskuende og ressourcefyldt liv, hvor smerten i fortiden er vigtigt afsæt for inspiration og livsmod i nutid.

Lotte Arnsbjerg skabte forestillingen i samarbejde med amerikanske komponist Carman Moore og de opførte “Girl of Diamond Mountain” i New York City og på turne til store byer i USA. Forestillingens møde med publikum var overvældende og bekræftede antagelsen om, at mange lever med uforløste traumer på grund af samfundets tabuisering, fortielse og offermentalitet.

“Girl of Diamond Mountain” dannede grobund for stiftelsen af institutionen The Art of Transformation, som arrangerer events over hele landet.

Se mere på www.the-art-of-transformation.com

Hvad er et menneske? /Svend Brinkmann

25. november 2021, kl. 19:00 - 21:00 af Per Havshøj

Brinkmann

“Kend dig selv!” stod der over Apollontemplet i Delfi i det gamle Grækenland. I nyere tid er udsagnet fortolket som en opfordring til at gå på opdagelse i ens eget indre. Man skal kende sig selv for at kunne udvikle sig personligt, realisere sine indre potentialer eller blive den bedste udgave af sig selv. Ofte er selvudviklingen anset som en nødvendighed, ikke bare i privatlivet, men også på arbejdet.

Grækerne mente dog formentlig noget andet med udsagnet: Nemlig at man først og fremmest skal kende sig selv som et menneske. Altså som et væsen med visse almene karakteristika, der lever sit liv sammen med andre. At kende sig selv som et menneske er derfor et dannelsesprojekt, som er noget andet end individuel selvudvikling. Men hvad er egentlig et menneske? Hvor kan et moderne menneske hente ressourcer til at forstå, hvad et menneske er? Og hvordan realiserer man overhovedet sin menneskelighed?

Disse spørgsmål søger Svend Brinkmann at besvare i foredraget, der baserer sig på en kommende bog med samme titel. Gennem foredraget introduceres forskellige menneskebilleder – herunder det biologiske, rationelle, følende, sociale og religiøse menneske – og det diskuteres, om nutidens samfund overhovedet giver plads til at være menneske. Svend Brinkmann kommer også ind på, hvordan det menneskelige er under pres af en teknologisk udvikling, hvor mennesket konstant søges optimeret både psykologisk, medicinsk, neurologisk og digitalt.

Tilmeld dig foredraget og læs mere i linket:

https://aof.dk/kurser/foredrag-og-debat/debat-og-dialog/aof-randers-foredrag/6621211001/hvad-er-et-menneske/10311/

 

Danske sprogbilleder – dialekter.

23. november 2021, kl. 10:30 - 13:30 af Poul Frits

Ved skuespiller og sceneinstruktør Kjeld Høegh

Et autentisk og underholdende indblik i en række af landets mest kendte (og elskede) dialekter. Der tages behørigt og humoristisk hensyn til både det originale udtryk og de lune særpræg i folkekarakteren, idet Kjeld Høegh søger at identificere sig med de personer, der er kendetegnet ved netop det pågældende lokalsprog. Undervejs hører vi bl.a. thybo-mål, himmerlandsk, alsisk, fynsk, sjællandsk og mønsk. Efter 1950 sker der en større udvanding af dialekterne, hvorved de mister en del af deres originale særpræg. Foredragsholderen har igennem en del år samlet tekster fra de forskellige landsdele – og har besøgt mange ældre mennesker for at lytte og tale sig frem til en “godkendelse” af de udtryk, der fordres, i det pågældende lokalsprog.

Arrangør: Kristrup Højskoleforening

Pris: 80 kr.

De Hvide Busser.

09. november 2021, kl. 10:30 - 13:30 af Poul Frits

Ved rejseleder og foredragsholder Arne Doktor

De Hvide Busser var hvidmalede rutebiler, busser m.m., som hentede danske og norske fanger hjem fra tyske kz-lejre. Foredragsholderen har personligt kendt en af de vognmænd, som deltog i Folke Bernadottes redningsaktion i krigens sidste tid. Han har fortalt om indsatsen, som reddede tusindvis af norske og danske fanger ud af Hitlers dødslejre.

I foredraget vil fortælles om hans barske oplevelser med Røde Kors-aktionen i Tyskland.

Arrangør: Kristrup Højskoleforening

Pris: 80 kr.

Liv og Lyst /Henrik Leth

01. november 2021, kl. 19:00 - 21:00 af Per Havshøj

Liv og lyst

I foredraget Liv og lyst vil Henrik Leth fortælle lidt om sit liv, med start på Frederiksberg, en uddannelse som automekaniker, hvordan han blev formand i Dansk Metal og sin vej til Randers byråd, samt sin store passion for natur og fiskeri.

Foredraget illustreres af en række billeder, der også dækker flere af hans rejser til bl.a. New Zealand, Norge, Slovenien og Bosnien.

Henrik Leth er lokalpolitiker i Randers, hvor han har siddet i byrådet for Socialdemokratiet siden 2018 og er medlem af omsorgsudvalget, Landdistriktsudvalget og Beskæftigelsesudvalget.

Læs mere om Henrik Leth på hans hjemmeside: http://brakvand.dk

Tilmeld dig foredraget og læs mere i følgende link:

https://aof.dk/kurser/foredrag-og-debat/debat-og-dialog/aof-randers/6621211009/liv-og-lyst-henrik-leth/19078/

 

 

Dyre- og plantelivet i Gudenåen og Gudenåengene.

26. oktober 2021, kl. 10:30 - 13:30 af Poul Frits

Ved naturcenterleder og biolog Helle Marie Taastrøm

Foredraget vil komme omkring den spændende udvikling i Gudenåengene – det naturgenoprettede område beliggende syd og nord for Gudenåens udløb i Randers Fjord. Området udgør en grøn kile ind i Randers midtby, og den unikke natur kommer på denne måde helt ind i Danmarks 6.største by.

Undervejs fortælles der også om den aktuelle status for planter og dyr i området – og hvordan en aktiv naturpleje har sat biodiversiteten i vejret og øget artsantallet, særligt for fuglenes vedkommende. Foredraget ledsages af fotos, så man efterfølgende selv kan gå på opdagelse efter naturens herligheder i området.

Arrangeres i samarbejde med Folkeuniversitetet

Arrangør: Kristrup Højskoleforening

Pris: 80 kr.

Kommunalvalgene 2021.

12. oktober 2021, kl. 10:30 - 13:30 af Poul Frits

Ved Roger Buch centerleder og forskningslektor Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Århus

Kommunalvalgene står for døren og får som altid stor opmærksomhed omkring udviklingen i antallet af kandidater, valgdeltagelsen, selve valgresultatet og den efterfølgende konstituering med placeringen af borgmesterkæderne for de kommende fire år. Men er der overhovedet en fremtid for lokalt selvstyre? Er det ikke vigtigere, hvad der sker på Christiansborg? Og hvem vinder valget? Det er nogle af de spørgsmål Roger Buch besvarer i sit oplæg, som også ser på de økonomiske fremtidsudsigter for kommunerne frem mod 2025.

Arrangør: Kristrup Højskoleforening

Pris: 80 kr.

  • « Forrige side
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • …
  • 14
  • Næste side »
  • www.ksranders.dk
  • Stemannsgade 9C
  • 8900 Randers C
  • 86 43 86 88
  • kultureltsamvirke@gmail.com

Copyright © 2023 · Kulturelt Samvirke Randers

Copyright © 2023 · KS randers til Genesis Framework · WordPress · Log ind