Ved forfatter Torben Kragh Jensen
Jeg bor i landsbyen Vindinge ved Nyborg i den gamle skole, og her har kommunen lejet syv klubværelser til flygtninge siden sommeren 2015. Hvordan er hverdagen, og hvilke skæbner møder man, når man åbner sit hus for flygtninge? Hvordan modtager landsbyen de nye indbyggere? Hvordan er samarbejdet med kommunen, og hvordan kommer flygtningene videre? Hvordan reagerer pressen, både den lokale og den landsdækkende, og hvad har det betydet for vores liv? Foredraget lægger ikke op til en generel debat om flygtningepolitik, men handler mere om hvad der sker med os gamle beboere og de nye tilflyttere, når vi mødes menneske til menneske. Det handler også om, hvordan man tackler den naturlige skepsis, som folk kan have, når man møder det ukendte, og hvordan den ændrer sig, når det ikke længere er et abstrakt flygtningebegreb, man skal forholde sig til, men en konkret person der hedder Mohammad, Marouf eller Huruy.
Debatskabende arrangement
Pris: 80 kr.