Den lokale skulptør og billedkunstner Anders Lerche udstiller i januar i Underværkets MellemSal.
Her vil det være muligt at opleve flere af hans farvestrålende malerier. Hans billedkunst er bl.a. kendt for hans brug af kraftfulde og farvestrålende farver kombineret til et billedunivers præget af alt fra abstrakte kompositioner til figurative universer fyldt med fabeldyr og andre fantastiske skabninger.
Foruden de udstillede malerier, er det også muligt at opleve tre af hans skulpturer – tre ansigter udhugget i granit – der er en del af Underværkets permanente samling. Disse kan ses i “gaden” i Underværkets stueetage.
Det vil være muligt at købe flere af de udstillede malerier.
Det vil være muligt at se værkerne i hverdagene fra 9-16.