Bluesnight – BB And The Blues Shacks

De er Tysklands måske mest rutinerede bluesband, der har spillet langt over 3000 koncerter, og som sjældent – om nogensinde – har skuffet det publikum, der kommer for at høre ”håndlavet rhythm & blues”. Sjovt og iørefaldende blues med en blues-crooner og stor entertainer ved sangmikrofonen.

Michael Arlt er sanger og mundharpespiller. Begge dele gør han lige godt. Andreas Arlt spiller guitar og synger. Henning Hauerken svinger kontrabassen. Fabian Fritz spiller piano og orgel og bidrager til vokalerne, ligesom trommeslager Andre Werkmeister gør det.

BB And The Blues Shacks tåler sammenligning med de bedste bluesbands i verden og har fået adskillige awards i løbet af årene – bl.a. som Europas bedste bluesband. De har optrådt overalt i Europa, men også i USA og Australien, og nu er de altså i Randers igen. Find danseskoene frem.

 

Køb billet i forsalg til kr. 180,- her. /Ved døren kr. 230,-
Unge under 25 år har gratis adgang

 

Arrangør: bluesnight.dk