Ved journalist og forfatter Lone Theils
Hvorfor ville briterne ikke længere være medlem af EU? I dette foredrag følger vi briternes indtræden i det europæiske fællesskab til Brexit blev en realitet, og ser lidt på nogle af de mange faktorer, der førte til, at briterne stemte sig selv ud. Og hvad kommer der til at ske nu for England, Skotland og Nordirland?
Lone Theils har boet i London i 16 år, hvor hun bl.a. fungerede som korrespondent for Berlingske Tidende og senere Politiken. Hun har også leveret journalistik til DR, TV2 og Radio 24Syv. Hendes debutroman udkom i 2015, og siden da er det blevet til i alt 14 bøger.
Vi er til stede allerede kl. 9:30, hvor foreningen giver kaffe/kage, og hvor der er mulighed for at købe alle sæsonens foredrag for 600 kr.