Ved pastor emeritus Jens Jørgen Refshauge
Hvad gør det ved et menneske at vokse op i et besat Sønderjylland? Og hvad gør det ved et menneske at blive tvunget til at gå i krig for besættelsesmagten? Med ét døgns varsel blev min farfar indkaldt og tvunget til at arbejde som tysk soldat alle fire år under 1.verdenskrig.
Foredraget handler om de begivenheder, der kom til at præge hans og hans families liv. Hvad bar dem igennem savnet og smerten? Hvordan reagerede børnene? Dagbøgerne og de man-ge hundrede breve, som han omhyggeligt skrev, giver et enestående indblik i dagligdagen ved fronten. De er fulde af ensomhed og længsel, men også håb og trøst. Og først og fremmest hans kærlighed til sin familie og hans tanker om krig og kærlighed og Gud.
Arrangeres i samarbejde med Folkeuniversitetet
Pris: 80 kr.