I selskab med Bodil Jørgensen

I selskab med Bodil Jørgensen

23.januar 2019 kl 19:30 i Fritidscentret, Vestergade 15, 8900 Randers C

Oplev Bodil Jørgensen fortælle åbenhjertet om sit righoldige liv og karriere.
Om kærlighed og smertelige tab, og at blive mor i en sen alder. Hør om dramatiske begivenheder som passager i den store togulykke ved Sorø i 1988 og senest ulykken i forbindelse med en filmoptagelse, der nær havde kostet hende livet. Om højdepunkter på scenen på Det Kongelige Teater og i store film og TV-roller.

Et spændende og hjertevarmt foredrag med masser af humor fra en af tidens største kvindelige skuespillere, som også vil give smagsprøver som visefortolker med sange fra sit repertoire, akkompagneret af pianisten
Bjarne Sahl.

Bodil Jørgensen har haft markante roller i et utal af film og TV-serier samt modtaget flere priser og legater.

Som medlem af FOA Randers, kan du få en rabat på 50,00 kr. til foredraget.
Kontakt FOA Randers, Østergade 12, 8900 Randers C telefon: 4697 1900 for reservation.

Prisen er 145,-

 

Tilmeld dig på 86 43 00 00 eller klik på linket for mere information:

https://randers.aof.dk/kurser/Foredrag+og+debat/Debat+og+dialog/4324874/