Mike Andersen Band (DK)

Se & Hør her:
Har man én gang oplevet Mike Andersen live ved man, at bandet holder et skyhøjt og internationalt niveau. For Mike Andersen og band er i den grad et eksempel på, at man kan spille sig til succes. Siden Mike holdt sit indtog på den danske live-scene, er det kun gået en vej: Op! Flere og flere koncertgængere har fået øjnene op for den lange Århusianers evne som performer og sangskriver. Mike Andersen besidder ”en åbenlys spilleglæde og en klædelig, teknisk nonchalance” samtidig med, at han har ”en absurd stærk vokal”. Og Mike udgør sammen med sit band et unikt fællesskab. Mike Andersens soul og blues er kort sagt i verdensklasse.

Mike har d. 28. oktober 2016 udgivet sit syvende album – “Devil is Back”. Et kendetegn for Mikes mange udgivelser er, at der på hver enkel udgivelse er blevet lagt en ny sten til stien, hvor nye hjørner af soul, blues, roots og rock er blevet betrådt. På samme vis er det 7. album, som på imponerende vis er blevet til inden Mike har rundet de 40 år, også et helt egent lydende album og en helt anden proces har ligget til grund for albummet, end på de forudgående seks albums.

Line-Up:
Mike Andersen – Vocal/Gtr
Johannes Nørrelykke – Gtr/Vocal
Kristian Fogh Mathiasen – Keys/Vocal
Kristian Kold – Bass
Jens Kristian Dam – Drums