Velfærdslisten inviterer til møde med samfundsdebattøren Lisbeth Zornig, der for tiden er aktuel med dokumentarserien De Brændte Børn.
Herudover kan Zornig skrive tidligere formand for Børnerådet, forfatter og direktør for Huset Zornig på CV’et. Mødet finder sted torsdag den 19. oktober kl. 18.30 i Remisen i Tøjhushaven. Der er gratis adgang for alle.
Mødet vil handle om udsatte børn og unge. Ud over Zornig vil der også være et kort politisk oplæg, der tager fat på, hvordan det går med de udsatte børn og unge i Randers Kommune.
Mødet er ikke et politisk møde i traditionel forstand. Alligevel mener Velfærdslisten, at mødet er meget relevant for byrådsvalget, der finder sted kun godt en måned senere.
Zornig skulle have deltaget i Velfærdslistens borgermøde om udsatte børn og unge den 19. april i år. Men hun blev desværre nødt til at aflyse samme dag. Hun lovede dog at vende stærkt tilbage. Det løfte har hun holdt.
* Møde om udsatte børn og unge med Lisbeth Zornig, torsdag 19. oktober kl. 18.30, Remisen, J.V. Martins Plads 3, Randers. Arr. Velfærdslisten.