Tim Lothar & Holger Hobo Daub – Torvegade/Storegade 13:00/14:00

Torvegade/Storegade 13:00/14:00 Tim Lothar & Holger “HoBo” Daub ( DE ) Bluesmusikeren/sangskriveren Tim Lothar er et anerkendt navn på den internationale bluesscene. Han har tre anmelderroste soloudgivelser bag sig, har modtaget priser i ind‐ og udland, og er en af de flittigst turnerende bluesmusikere i Europa. Han har studeret “blues” hele sit liv samt spillet og rejst rundt i USA. Her er ikke “just another bluesman”. Lothar er kendt for sine historiefortællinger og sine egne sange, og dette gør ham til en interessant og meget personlig kunstner – en storyteller. Han er lige nu en af DK’s aller skarpeste og mest respekterede bluesmusikere. Holger “HoBo” Daub ( DE )
 – fra Hamburg spiller mundharmonika og er repræsentant for det Tyske Mundharmonika Museum, der turnerer over hele verden.
Duoen begyndte samarbejdet for tre år siden, og har sammen spillet koncerter og festivaler i USA, Tyskland og Danmark.
I 2014 deltog de International Blues Challenge i Memphis, USA (verdens største blues event) og nåede semifinalen.

Sammen udfordrer de bluesen med Lothar’s egne stærke sange, og dybt personlige fortolkninger af de gamle bluesklassikere.