FREDERIKSENS BLUES BAND
Steen Frederiksen i
front for sit eget band
Der har altid været blues i guitaristen Steen Frederiksens liv, men efter at have spillet al mulig anen musik, står den 50-årige musiker nu i spidsen for sit eget band med en meget prominent backing. Frederiksen Blues Band optræder hos Bluesnight Randers på Underværket fredag den 4. februar, og det er første optræden i Randers.
Steen Frederiksen er fra Trige, men har også slået sine folder på Silkeborg-egnen, hvor hun i sin tid var bestyrelsesmedlem i bluesforeningen B’Sharp, ligesom han var med et det lokale orkester Bop Till You Drop, som nærmest er legendarisk i Silkeborg. Siden er han uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium så sent som i 2020. Han spiller både klaver og guitar, og det er som bluesguitarist, at han nu har fået i eget band.
”Det var i 2019 bassisten Morten Brauner, der foreslog, at jeg skulle lave mit eget bluesband”, fortæller Steen Frederiksen, som aldrig selv havde haft mod til at kaste sig ud i den udfordring. ”Jeg elsker blues, men jeg er nok ikke nogen freak som så mange andre. Og desuden mener jeg, at mange af de traditionelle bluessange kunne have gavn af et tvist i andre retninger, og så fandt jeg altså – på Mortens opfordring – nogle musikere, der ville være med til det”.
Morten Brauner selv – kendt fra f.eks. Shades Of Blue og Trouble Cats – var klar med sin bas, og bandet består desuden af organisten Stefan Borum (tidl. Shades Of Blue og Lars H.U.G.), trommeslager Claus Daugaard (Shades Of Blue, Blue Junction og Frimer Band) samt ved koncerten i Randers pianisten Emil Otto, der iøvrigt er søn af Claus Daugaard.
Det er et stærkt hold, og vel er Steen Frederiksen i spidsen med sin solide guitar, men der er bredde i et band, der kan præstere både orgel og piano. Orkestret spiller bluesklassikere, men også enkelte af Steen Frederiksens egne sange, som han er gået i gang med at komponere og lade bandet arbejde med. Tvistet kommer der eller når Frederiksens Blues Band spiller f.eks. ”Life Is A Carnival” af The Band.
Publikum vil kunne forvente både seje og sprøde bluessange samt smukke overraskelser fra den næsten debuterende orkesterleder, når de står på Bluesnights scene 4. marts. For ja, bandet startede i det små i 2019, men så satte corona-restriktionerne nærmest stopper for udviklingen, som nu er på vej i fuld flor.
Dørene åbnes kl. 19.00. Billetpris ved forsalg er kr. 180, og ved døren koster det kr. 230 pr. billet. Husk at blive medlem og få dine medlemsfordele udleveret hver gang,du møder op. Unge under 25 år har gratis adgang så længe, der er plads.
Dobbeltkoncert med TORA og Rosedale Blues Band.
Bluesnight og Randers City Blues Festival præsenterer en enestestående dobbeltkoncert med TORA og Rosedale Blues Band.
Superguitaristen Tora Dahle Aagaard kommer med det band, der i løbet af 2020 har vakt den måske største opsigt på den skandinaviske bluesscene, og som allerede har vundet anerkendelse i England med optræder bl.a. i Royal Albert Hall. Den norske guitarist og sanger har fået sit gennembrud uden for Norges grænser, og der roserne står i kø, når Tora og hendes band skal beskrives.
Rosedale Blues Band, lokal trio, står også for første gang på scenen i Underværket.
Mere tekst følger.
Dørene åbnes kl. 19.00. Koncerten gennemføres med de til den tid gældende corona-regler, som vil blive meldt ud, og som skal følges.
Det er en dobbeltkoncert.
Billetpris i forsalg: kr. 230. Billetter ved døren: kr. 280. Medlemsrabatter til medlem af Bluesnight og Randers City Blues festival udleveres ved indgangen.
Chris Grey And The BlueSpand og The Downshifters
Det i forvejen dynamiske Chris Grey And The BlueSpand er helt elektriske for igen at kunne gå koncert. Support: den lokale duo The Downshifters med brødrene Bjerre – raw og autentisk.
Bluesnight arrangerer i samarbejde med Randers City Blues Festival.
Døreneåbnes kl. 19.00. De til den tid gældende corona-regler vil blive meldt ud og skal overholdes.
Forsalsgpris kr. 230. Ved døren kr. 280. Medlemsrabat til medlemmer af både Bluesnight og Randers City Blues Festival udleveres ved indgangen.
Van Ness i t-music – Støt Livemusik i Randers
https://t-music.safeticket.dk/…/Van_Ness_i_t-music…
Koncert med mundbind
Koncert med afstand
Koncert på stolerækker
Koncerten slutter kl.22:00
The Downshifters i t-music – Støt Livemusik i Randers
https://t-music.safeticket.dk/…/The_Downschifters_i_t…
Koncert med mundbind
Koncert med afstand
Koncert på stolerækker
Koncerten slutter kl.22:00
SAHRA DA SILVA & Blueskvartetten
Ole Frimer Band
Kenn Lending Solo
Storytelling & Bluesplaying med Kenn Lending, der gennem 50 år har været en af Danmarks internationalt set mest markante musikere. Lendings soloshow holdes indenfor de gældende restriktioner, som vi beder publikum overholde.
Arrangøren oplyser
Dørene åbnes kl. 19.30 efter generalforsamlingen, som starter kl. 19 og kun er for medlemmer. Billetter til showet koster kr. 50 plus gebyr.
Danish Music Awards Blues 2020
Glæd dig til en slagkraftig blues-aften komplet med prisuddeling og et levende musikprogram fra nogle af landets bedste blues-musikere som Mike Andersen, Ester Brohus og H.P. Lange m.fl.
Traditionen tro kommer nogle af landets bedste blues-musikere til Randers onsdag den 12. august for at hylde deres favoritgenre, når der for fjerde år i træk skal uddeles Danish Music Awards Blues på Værket/Turbinen.
Vinderne i kategorierne Årets Bluesudgivelse og Blues Live Prisen får overrakt de prestigefyldte DMA-statuetter, mens der også uddeles hædersprisen Årets Hoochie Coochie Man/Woman til en af blues-verdens helt store ildsjæle, der har ydet en ekstra indsats for musikkens udbredelse i løbet af året. Alt sammen på en aften, der også byder på et levende musikprogram.
Blandt andet spiller de nominerede i aftenens kategorier koncert. Oplev H.P. Lange og bandet Big Gumbo samt den danske blues og soul-musiker Mike Andersen, der i løbet af aftenen indtager scenen. Sidstnævnte har endda medbragt en special guest! Den danske country-darling Ester Brohus, der har mere end ti plader bag sig og masser af priser for sine unikke country-sange gennem næsten 30 år. En portion af aftenen dedikeres også til den nyligt afdøde pianist, guitarist, sanger og sangskriver Troels Jensens musik og liv, bedre kendt som “hele Danmarks Mr. Blues.”
Endnu en gang er det den svenske multiinstrumentalist Gustaf Ljunggren og trommeslager Casper Simonsen, der agerer husorkester og musikalske styrmænd for musikprogrammet, mens den danske singer-songwriter og historiefortæller MC Hansen indtager rollen som vært og konferencier.
Danish Music Awards Blues 2020 arrangeres i et samarbejde mellem Turbinen, Dansk Rock Samråd (ROSA), JazzDanmark og Randers Eventsekretariat.
Praktisk om DMA Blues og corona:
Danish Music Awards Blues 2020 flyttes fra Turbinen og ind på Store Sals scene på Værket. Her har vi lavet en hyggelig opstilling med unummererede siddepladser ved caféborde på scenen med god afstand mellem pladserne. Showet starter kl. 20.00, og dørene åbner kl. 19.00.
- 1
- 2
- 3
- …
- 5
- Næste side »