Den vindende tegning er lavet af Subit Shan 9 år fra Romalt Friskole.
Min bedste ven
En vinder er fundet blandt de 453 flotte tegninger, børn i alderen 6-14 år havde sendt ind til BørneKultur Ugens tegnekonkurrence, hvor temaet i år var ”Min bedste ven”.
For 21. gang afholdte BørneKultur Ugen fernisering på Randers Bibliotek, hvor de fremmødte kunne fejre årets udvalgte børnetegning. Tegningen bliver brugt som plakat og forside til programmet for BørneKultur Ugen 2018, der løber af stablen i skolernes efterårsferie i uge 42, hvor der et væld af forskellige spændende aktiviteter til og for børn.
Alle de indsendte tegninger kan ses på børnebiblioteket i august, hvor også Subits vinder plakat er hængt op. I kælderen i kulturhuset kan også ses de 20 flotte plakater fra de 20 år BørneKultur Ugen har været afholdt. 20 fantastiske plakater, med hver deres team og med hver deres historie. BørneKultur Ugen i Randers, som Kulturelt Samvirke har været arrangør af i 20 år.