• Events
  • Betingelser
  • Registrer nyt medlem
  • Log ud
  • Log ind
  • Nyt event
  • Ret profil

Kulturelt Samvirke Randers

KULTURELT SAMVIRKE ARBEJDER FOR AT STYRKE DET KULTURELLE LIV I RANDERS OG ER EN PARAPLYORGANISATION FOR ALLE, DER HAR MED KULTUR AT GØRE!

  • FORSIDE
  • OM KULTURELT SAMVIRKE
  • MEDLEMMER
  • BESTYRELSEN
    • Privatlivspolitik

Tim Lothar & Holger Hobo Daub – Torvegade/Storegade 13:00/14:00

29. juni 2019, kl. 13:00 - 15:00 af Jørn Bjerre

Torvegade/Storegade 13:00/14:00 Tim Lothar & Holger “HoBo” Daub ( DE ) Bluesmusikeren/sangskriveren Tim Lothar er et anerkendt navn på den internationale bluesscene. Han har tre anmelderroste soloudgivelser bag sig, har modtaget priser i ind‐ og udland, og er en af de flittigst turnerende bluesmusikere i Europa. Han har studeret “blues” hele sit liv samt spillet og rejst rundt i USA. Her er ikke “just another bluesman”. Lothar er kendt for sine historiefortællinger og sine egne sange, og dette gør ham til en interessant og meget personlig kunstner – en storyteller. Han er lige nu en af DK’s aller skarpeste og mest respekterede bluesmusikere. Holger “HoBo” Daub ( DE )
 – fra Hamburg spiller mundharmonika og er repræsentant for det Tyske Mundharmonika Museum, der turnerer over hele verden.
Duoen begyndte samarbejdet for tre år siden, og har sammen spillet koncerter og festivaler i USA, Tyskland og Danmark.
I 2014 deltog de International Blues Challenge i Memphis, USA (verdens største blues event) og nåede semifinalen.

Sammen udfordrer de bluesen med Lothar’s egne stærke sange, og dybt personlige fortolkninger af de gamle bluesklassikere.

Van Ness – Kabel & Lyd/11:00 – Kylling & CO/14:00

29. juni 2019, kl. 11:00 - 15:00 af Jørn Bjerre

Van Ness spiller Klaus Engelbreth er leadvokalist og guitarist. Jørgen Gammelby synger og spiller leadguitar. Niels Ole Sørensen spiller orgel og synger kor sammen med bassisten Morten Bering, og så er det Thomas Ingemann, der betjener trommerne.

Mark T (GB) – Børdregade-Photocare/Nyt syn-Torvegade/

29. juni 2019, kl. 09:30 - 12:00 af Jørn Bjerre

Brødregade/Torvegade kl. 9:30/12:00 Mark T. ( UK) kommer fra Reading i England og har spillet sin unikke blanding af folkemusik, blues and roots musik siden midten af firserne, både solo og i samarbejde med The Brickbats, Roots rock band Rootdogs og for nylig med Charles Spicer (Mellstock Band).

Han har bl.a. været på turne i danmark, Italien og Frankrig. Han har sin egen unikke måde at præsentere sin musik på, der spænder fra engelsk folk, amerikansk blues og græsk Rembetika, og det er virkligt cool! Han er en fin sanger og guitarist med sin egen stil som skinner igennem, især når han synger og spiller slide på sin Guitar. Vinder af Best Solo Artist (male) Solo Artist G.S.M.C. Music Awards 2018

En kort og en lang – Brødregade/Torvegade kl. 10:00/12:00

29. juni 2019, kl. 10:00 - 13:00 af Jørn Bjerre

Brødregade/Torvegade kl. 10:00/12:00 Kion Christensen & Peter Pedersen gør sig i Rock klassikere m.m.

Long Line Down – Cafe Hugo & Storegade

29. juni 2019, kl. 10:30 - 16:30 af Jørn Bjerre

Brødregade/Storegade 10:30/12:30 Med den minimalistiske besætning, af Anders Holm (Trommer/Vokal) og Martin Christensen (Guitar), formår de stadig at levere en solid og stor lyd! Deres sound bærer præg af blues og rock, hvor artister som The Black Keys/White Stripes/Royal Blood også figurerer, men her formår duoen stadig at levere et mere nuanceret lydbillede, der også trækker paralleller til americana og dansable balkanrytmer! LONG LINE DOWN – original lyd, inspireret af den gamle, støvede blues kombineret med beskidt old school rock`n’roll! Duoen består af Anders Holm, der leverer en rå og udtryksfuld vokal, imens han stående skaber et solidt groove på de nedbarberede trommer. Dette suppleres af Martin Christensens selvsikre og legende guitarspil. Tilsammen skaber LONG LINE DOWN et helt særligt set-up, der på en og samme tid indeholder en rå og energisk attitude samt en autentisk og dybfølt inderlighed.

Long Line Down er vinder af Danish Blues Challenge 2019

Henrik Faze Nybo – Brødregade kl. 11:30 PIECES og 13:00 YOUSEE

29. juni 2019, kl. 11:30 - 14:00 af Jørn Bjerre

Brødregade kl. 11:30 PIECES og 13:00 YOUSEE H.`Faze` Nybo leverer svedig blues, luftig ragtime, gospel og melodiøs folk. Med et livs musikalsk erfaring i bagagen, helt tilbage fra da lokalerne endnu var røgfyldte, er H.’Faze’ Nybo en troværdig fortolker af kompositioner, som er hentet fra 20 ́erne og frem. Nybo har spillet landet tyndt – bogstaveligt fra Gedser til Skagen- han har tjent sine sporer på både nålefilt og bonede gulve, på festivaller og mere ydmyge steder. Nybo var i sin tid med til at starte Øernes Blues Band. Han har spillet med i mange andre sammenhænge og arbejder udover som solist i FAZE`N`MIR, Two Stroke og Back to the Roots Session Band Nybo er en fingersnild guitarist med en rusten stemme. Han betjener med overskud resonator/slide guitar og sin gamle Høfner med rødhåret pinup. Dette gjort ham kendt for at skabe en varm og tæt atmosfære med sin charmerende stil. H. `Faze` Nybo er med sin guitar, sin vokal og sin særlige kærlighed for genren i stand til at gribe en stemning og hans dybde udtrykker såvel sorg, glæde og håb.

Nellie BM & Lars Møller – Houmeden/Brødregade 10:00/14:00

29. juni 2019, kl. 11:30 - 15:00 af Jørn Bjerre

Houmeden/Brødregade 10:00/!4:00 Nellie B.M. & Lars Møller (DK) Duoen består af guitaristen og sangeren Niels Børsting Mikkelsen, der gør det i egne numre samt i delta blues-sange af for eksempel Skip James og Robert Johnson. Hertil kommer Nellie B.M.’s musikalske makker, trommelageren Lars Møller. Gennem de sidste par år har de fået godt has på især det jyske bluespublikum og kunne blandt andet høres på Randers City Blues Festival i 2017. Duoen deltog desuden i konkurrencen Danish Blues Challenge sidste efterår, hvor de fik en andenplads.

Martin Blom & Henrik Hansen – Houmeden/Storegade 10:00/12:30

29. juni 2019, kl. 10:00 - 13:30 af Jørn Bjerre

Houmeden/Storegade 10:00/12:30 Det er et par ”old cats”, der står på scenen. Mundharpespilleren Henrik Hansen og guitaristen Martin Blom udgør halvdelen af bluesbandet Trouble Cats og har spillet sammen i mange årtier. Som duo leverer de songs, roots, blues og ballader, når slideguitaren møder harpen i duel. Blues & Songs Henrik Hansen og Martin Blom spiller sammen i blues & rootsrock-bandet Trouble Cats, der i 2017 kunne fejre 30 års jubilæum! Samtidig drager de to ud i landet som duo. Vær forberedt på en varm omgang roots & blues, når de to veteraner giver den gas. I kan forvente: Mundharpe i fineste form, akustisk guitarklang, sprælsk slideguitar, fortættede bluesfortællinger, helt nye sange i roots- og americanagenren, løgnehistorier og absolut levende musik. Henrik Hansen: Mundharpe, sang. Roskildedreng med udlængsel og stærk fornemmelse for the art of the blues. Befandt sig i Aarhus i 80erne på det navnkundige musikværtshus Fatter Eskil med sine mundharper. Tog turen med det store bluesboom sammen med de øvrige medlemmer af Trouble Cats, som med flere pladeudgivelser og en syndig stor turnéaktivitet blev et landets populære bluesbands i 80erne og 90erne. Spillede sideløbende med guitaristen Kent Thomsen og bassisten Niels Nello Mogensen. Har i mange år spillet med roots-bluesbandet Mojo Hands. I dag også med Silver & Blue. Martin Blom: Guitar, sang. Voksede op på Fyn, spillede beat i Svendborg i 70erne, drog til Aarhus, og fik gang i bluesguitaren og sangskrivningen. Dannede sammen med Henrik Hansen, bassisten Morten Brauner og trommeslageren John Simoni Trouble Cats i 1987. Var i med til at starte cajunbandet The Bayous og var med i trioen Dont Mess. I dag i fuld gang i Trouble Cats samt trioen Sidetrackers (med Martin Jønsson, orgel/piano, og Svend Eeg, trommer), som har udgivet albummet “Live in the Studio” i april 2019. Har udgivet ”Sange fra ødekirken” (bog/cd, 2016) ”Crossing The Water” (2014). Desuden guitarist i Karsten Holm & Trio. Se mere: www.martinblom.dk www.sidetrackers.dk www.troublecats.dk

Jesper Theis & Olav Gudnason – Torvegade/Storgade 10:00/14:00

29. juni 2019, kl. 10:00 - 15:00 af Jørn Bjerre

Torvegade/Storgade 10:00/14:00 Jesper Theis spiller guitar i stil med gamle bluesmestre som Son House og Robert Johnson. Hvad enten det gælder fingerspil eller slide-guitar, er Jesper et stærkt kort både som solist og som akkompagnatør. Han støtter således godt op om sin egen udtryksfulde, let raspende vokal, der med sin glød og fylde emmer af Mississippi-stemning. Blandt andre har Jesper Theis optrådt sammen med Tim Lothar, Peter Nande og Svante Sjöblom samt ungarske Mojo Workings, spanske Xiscu Rubio og finske Tomi Leino Trio. Han har hurtigt etableret sig som et af de mest respekterede og pålidelige navne på den danske bluesscene. Når Jesper Theis optræder solo, er det med sange fra Narrow line, nye kompositioner og naturligvis numre af de delta blues-ikoner, der i sin tid inspirerede Jesper til at gribe guitaren og skabe sig et liv som bluesman. Olav Gudnason er oprindelig uddannet klassisk kontrabassist, men kom i uføre med H.P. Lange og har i snart en halv menneskealder spillet ragtime og blues. Han kendes også fra bluegrass-trioen The Muleskinners, men derhjemme spiller Olav nu stadig mest klassisk. Det er således en bredt funderet bassist, der bidrager til bandets lyd med sit elastiske spil.

  • www.ksranders.dk
  • Stemannsgade 9C
  • 8900 Randers C
  • 86 43 86 88
  • kultureltsamvirke@gmail.com

Copyright © 2023 · Kulturelt Samvirke Randers

Copyright © 2023 · KS randers til Genesis Framework · WordPress · Log ind